Fra sygehus til livskvarter
Fra gråt og funktionelt – til grønt, frodigt og levende. Livskvarteret er i dag præget af asfalt og institutionsbyggeri, men står foran en omfattende transformation. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i at bevare og genbruge mest muligt. De mest bæredygtige bygninger er nemlig dem, der allerede findes. Nye bygninger tilføjes, og gamle forvandles – med respekt for historien og blik for fremtiden. Træk i slideren herunder og se forvandlingen.
Kvarteret i dag
Luftfoto
Kvarteret i fremtiden
Visualisering
Få et indblik i tallene for nuværende bebyggelse
Her finder du de centrale tal og rammer, der gør sig gældende for nuværende område. Længere nede på siden finder du tallene for den fremtidige bebyggelse.
Totalt grundareal
25.736 m²
Bebygget areal
9.969 m²
Boligareal
4.314 m²
Totalt erhvervsareal
40.136 m²
Bebyggelsesprocent i alt
173%
Parkering på tærræn
400 pladser
Sådan ser fremtidens Livskvarter ud
Her finder du de centrale tal og rammer, der danner grundlaget for transformationen af Sygehus Nord og Gåsepigen.
Bebygget areal
9.952 m²
Boligareal
45.000 m²
Totalt erhvervsareal
4.000 m²
Bebyggelsesprocent i alt
183%
Parkering på tærræn
20 pladser
Parkering i kælder og p-hus
430 pladser
Nye forbindelser
Bygninger transformeres, andre bygninger nedrives, og nye tilføjes – også høje bygninger, som kendetegner området i dag. Et bærende princip for helhedsplanen er desuden, at parkering primært sker under terræn eller i konstruktion. Dette giver plads til at skabe grønne områder, byrumsoplevelser, mødesteder, opholdsmuligheder samt en stærkere kobling mellem området og de omkringliggende bydele.
Området sammenbindes med naboområderne mod sydvest via nye forbindelser på tværs af banen via den nyetablerede tunnelforbindelse ved Saxogade, som i fremtiden vil håndtere en del af biltrafik samt cyklende og gående. Endvidere vil en ny cykel-gangbro forbinde Hasserisgade med Stengade og derved skabe en ny attraktiv forbindelse til og fra området. Mod Reberbansgade vil etableringen af en ny, stor port i det eksisterende højhus skabe en forbindelse og aktivitet i området.
Alle disse greb er en del af det samlede plangrundlag, som sætter rammerne for kvarterets transformation.
Bygninger og bevaringsværdi
Området består af flere forskellige bygningskompelser:
- Den historicistiske pavillon-bebyggelse i gule teglsten, der udgjorde det gamle kommunehospital. Denne del stammer fra tiden frem til 1940’erne og omfatter bygningerne D, G, H, R, S og T.
- Funkisbygningen fra 1930’erne (F) med sine karakteristiske håndværksdetaljer i murværket. Dette er den gamle fødeafdeling, og dér de fleste Aalborgensere er født, og den har derfor en helt særlig betydning i bevidstheden hos mange borgere.
Eksisterende bygninger eventuelle bevarelse vurderes ud fra en bæredygtighedsbetragtning, transformationsmuligheder samt i forhold til disponering i en kommende visions- og helhedsplan for området.
En vision, der binder byen sammen
Vi vil udvikle Sygehus Nord og Gåsepige-grunden til et bæredygtigt, blandet, levende og helt særligt bykvarter midt i Aalborg. Vi vil skabe et attraktivt bykvarter, hvor aalborgenserne vil bo, arbejde og opholde sig i fritiden. Et kvarter, der udnytter den tætte bys kvaliteter og potentiale for at bo og leve bæredygtigt, og som understøtter Aalborg Kommunes målsætning om at være i front med den grønne omstilling.
Et kvarter, der binder byen sammen på de gåendes og cyklendes præmisser. Et grønt, livligt og mangfoldigt bykvarter med plads til byens liv og fællesskaber. Et kvarter med blandede boformer, der giver nye svar på, hvordan vi skal bo og leve i fremtiden. Et kvarter forankret i områdets identitet og historie, hvor omdannelse og nybyggeri skaber en tilpasset helhed. Og et kvarter, vi udvikler i fællesskab sammen med aalborgenserne, ildsjæle og interessenter.
Da sygehuset flyttede ind
I 1881 rykkede Aalborgs sygehusfunktioner fra Søndergade til nye, moderne bygninger i Urbansgade. Kort efter blev fællesskabet mellem amt og by opløst – og to selvstændige sygehuse så dagens lys: Amtssygehuset på Hobrovej i 1911 og Kommunehospitalet i Urbansgade i 1914.
I 1950’erne blev sygehuset i Urbansgade udbygget markant, og det samlede hospitalskompleks tog form, som vi kender det i dag. Her blev generationer født og behandlet – og snart skrives næste kapitel i historien, når området bliver centrum for nyt liv.
